Hop til indhold

Thulani Lindberg er læringskonsulent i Center for Udgående Kvalitetsarbejde, som huserer på den gamle Østre Skole i Holbæk. Her arbejder han som faglig koordinator med ansvar for demokratisk dannelse og forebyggelse af radikalisering i teamet for grundskole. 

Centerets udgående konsulenter tilbyder rådgivning og vejledning til kommuner og uddannelsessteder om kvalitetsudvikling af dagtilbud, folkeskoler, FGU-institutioner, erhvervsuddannelser og gymnasier.

Som læringskonsulent holder Thulani masser af oplæg og workshops og har derudover flere tværgående samarbejder også uden for huset:

”Jeg holder workshops om flere emner på tværs af uddannelsesområder. Deltagerne får fx indsigt og et sprog for, hvordan de kan arbejde med demokratisk dannelse i alle fag, redskaber og metoder til at arbejde med fælleskabende didaktikker eller strategier og teknikker til at arbejde med samt håndtere kontroversielle emner.”

”Jeg arbejder også en del med Udlændige- og Integrationsministeriet om æresrelateret konflikter og ekstremisme. Vi har bl.a. afholdt fælles temadage og udviklet diverse materialer, podcasts og film sammen.  

Thulani har en baggrund som international lærer og læsevejleder, og hans primær opgave i STUK er at tilbyde rådgivning til skoler som er udtaget i parallelsamfundstilsyn. Når han ikke afholder workshops eller taler om trivsel og tryghed i undervisningsmiljøer er han meget aktiv:

”Jeg kan lide at være fysisk aktiv med min kone og tre børn, hvor vi ofte spiller basketball og stå på skateboard sammen.”  

Om Center for Udgående Kvalitetsarbejde

Centeret har fokus på at understøtte dagtilbud, grundskoler, FGU, erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser i deres arbejde med at fremme børn og unges faglige fremskridt og trivsel. Centeret har et stærkt og professionelt læringsmiljø, hvor opgaveløsningen og arbejdsredskaber er i løbende udvikling. Det sker i tæt samarbejde blandt kollegaer, både inden for det enkelte team og på tværs af centerets teams, fra dagtilbud til ungdomsuddannelser. 

Sidst opdateret: 21. marts 2024